Hvis vi antager at leve i en postmoderne virkelighed, hvor globaliseringens kræfter raser, bliver nødvendigheden af at forstå det lokale, endda nationale måske så meget desto større. Dette nummer af KUNSTHISTORISK BOGLISTE rummer fire anmeldelser af publikationer, der alle kan siges at give sig i kast med noget dansk: Fra københavnske alterpartier og pompejanske rumudsmykninger til nye læsninger af Johannes Wiedewelts og P.C. Skovgaards œuvrer. Bemærkelsesværdigt er endvidere, at såvel de nævnte værkkategorier som kunstnere alle er af ældre dato. Denne interesse for det ’ældre danske’ lover helt generelt godt for udviklingen af en tidssvarende kunsthistorie over dette område. Hvordan man så arbejder sig gennem en større samling af værker, er en sag for sig og ikke mindst af relevans for genren ’det ræsonnerede katalog’. Og skal værkerne reproduceres indebærer det i en digital tidsalder sine helt egne udfordringer. Disse spørgsmål tages også under behandling her i nummeret. God læselyst.
Redaktionen
Kontakt os gerne med kommentarer og forslag ved at klikke hér
Kunsthistorisk Bogliste nr. 3/2011
Kunst og pietisme
Karin Kryger og Ole Nørlyng, Gudsfrygt, bøn og omvendelse: Billedsproget i københavnske alterpartier fra 1700-tallet
Anmeldt af Hanne Kolind Poulsen
Johannes Wiedewelt – en kompliceret kunstner
Johannes Wiedewelt. A Danish Artist in Search of the Past, Shaping the Future
Anmeldt af Ulla Kjær
En revurdering af P.C. Skovgaard og hans kunst
P.C. Skovgaard – Dansk guldalder revurderet
Anmeldt af Jens Tang Kristensen
Pompejansk dekorationskunst: Kulturideologi eller kunstnerisk fænomen?
Kirsten Nørregaard Pedersen, Pompejanske rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark, I-III
Anmeldt af Lulu Salto Stephensen
Fransk kunst på Ordrupgaard
Fransk kunst på Ordrupgaard
Anmeldt af Jens Toft
Billedet på skærmen: Kunsthistorien og udfordringen fra den digitale reproduktion
Essay af Rasmus Kjærboe