Af Sara Hatla Krogsgaard, mag. art.

 

Til trods for en stærk tradition for kunstnerbøger i Danmark, der går tilbage til slutningen af 1950erne, ja sågar til 1930erne i enkelte tilfælde, er genren kun blevet belyst i et begrænset omfang. Dette hænger sammen med, at ”kunstnerbogen” traditionelt er blevet slået i hartkorn med ”kunstbogen” og derfor ikke er blevet behandlet som et særligt genstandsfelt. Det råder den nye, omfattende antologi Danske Kunstnerbøger nu bod på.

Det handler om kunstnerbøger, som fremstilles af kærlighed til mediet, ofte vanskeligt omsætbare, tidskrævende og besværlige, lavet til alle og ingen, fordi man ikke kan lade være. Boghandlerne har svært ved at placere dem, selv galleriet skal samtidig udstille papirting til væggen, for der skal også være noget at sælge, og alligevel vokser bøger frem, i skyggen af pis og lort som psilocybin, urentable og fantastiske.

Således åbner den danske kunstner Christian Vind ballet på forsiden af antologien Danske Kunstnerbøger. En bog, der, som citatet indikerer, beskæftiger sig med det smalleste af det smalle, nemlig kunstnerbøger og oven i købet de danske af slagsen.

Som bogen selv gør opmærksom på, er emnet kun i ringe grad blevet behandlet herhjemme: Kunstnerbogen lever en stille, hengemt, ja af og til næsten hemmelig, tilværelse, og den er ikke at finde i den lokale boghandel eller på kommunebiblioteket, men ikke desto mindre har den som billedkunstnerisk genre haft stor betydning. Kunstnerbogen har med andre ord været ”præget af en kunstnerisk praksis, men ikke en teoretisk refleksion over denne” (p. 15).

 

Velstruktureret moppedreng

Danske Kunstnerbøger er på 302 sider, og formatet svarer nogenlunde til den hedengangne telefonbog. I første del leveres det store, forkromede overblik, og vi får en begrebsafklaring: Hvad er det egentlig, vi taler om, når vi taler om kunstnerbøger? Hvornår er noget en kunstnerbog, og hvornår er noget ”blot” en kunstbog? Kort fortalt, forklares det, at ”en kunstnerbog er et kunstværk i bogform, hvorimod kunstbogen er en bog om kunst” (p. 9).

Samtidig leveres det historiske fundament for den danske kunstnerbog fra 1960ernes avantgardeeksperimenter over 1970ernes feminisme, forholdet mellem pionerværker inden for genren til kunstnerbogen, som den arter sig i dag, belyses, ligesom dens kritiske potentiale og slutteligt de nye mediers effekt på genren. Anden del består i en række lister med yndlingskunstnerbøger skrevet mestendels af billedkunstnere og forlæggere, der alle nærer en særlig kærlighed til formatet.

Tredje del former sig som oeuvre-præsentationer af femten vidt forskellige kunstnere, der dog alle har det tilfælles, at kunstnerbogen har været eller er en væsentlig del af deres kunstneriske praksis. Redaktionen har udvalgt kunstnere, ”i hvis produktion kunstnerbogen udgør et selvstændigt spor, og som samtidig er hovednavne indenfor feltet” (p. 10), det drejer sig om Asger Jorn, Albert Mertz, Sven Dalsgaard, Per Kirkeby, Stig Brøgger, Lene Adler Petersen, Henrik Have, Mogens Otto Nielsen, Jens Birkemose, Claus Carstensen, Jesper Fabricius, Tal R, Henriette Heise, Lasse Krog Møller og Christian Vind.

Fjerde del består i bidrag fra samlere af kunstnerbøger, der med egne ord fortæller om deres forhold til genren. Hvad animerer dem til at samle? Hvad er det, der gør, at de af og til knytter særlige bånd til bestemte bøger eller kunstnere? Hvad fylder mest i samlingen? Hvad får de ud af at samle?

Femte del er et appendiks blandt andet med information om bidragyderne. Disponeringen af bogen i de fem hovedafsnit fungerer godt, og der er en fin balance i forholdet mellem forskellige typer af tekster. Om end enkelte af artiklerne i bogens første del bliver lidt af en tour-de-force igennem diverse kunstnernavne, bogtitler, forlag, kunsthistorikere og teoretikere, hvilket – selv for en fagperson – kan være en udfordring ved denne type oversigtsartikler. Men kan man holde tungen lige i munden og bevare koncentrationen igennem Thomas Hvid Kromanns grundigt introducerende artikel, ”En tradition af danske kunstnerbøger. Definition, historie, reception”, burde man som læser være rustet til tænderne, inden man giver sig i kast med bogens øvrige dele. Anden del med samlernes lister bliver i den forbindelse et kærkomment ”afbræk”, og den mere legende, personlige form klæder antologien. Man får lyst til at finde frem til bøgerne, se dem, opleve dem, måske endog erhverve dem. Dog ville effekten givetvis have været større, om listerne blev suppleret med farvebilleder af bøgerne, selvom titler som Hvidpapirfeber, Breve fra Randers Centralsygehus, Frugter ombord på skibe eller Bøf er stegt er æggende i sig selv.

Herpå følger, som fortalt, endnu en mere klassisk, kunsthistorisk del, denne gang i form af oeuvre-præsentationerne, som igen kontrasteres eller balanceres, om man vil, af den mere personlige tone i den efterfølgende del, hvor samlere af kunstnerbøger igen får ordet og fortæller om deres samlinger. På denne måde bevæger bogen sig hele tiden mellem det akademiske og det personlige, hvilket er en klar force i en bog, der i høj grad handler om lidenskab og kærlighed til genren.

 

En æstetisk oplevelse

Oplevelsen af kunstnerbøger er ikke blot en visuel, æstetisk oplevelse, men har også at gøre med ”følelsen” af bogen, det at røre, at fornemme forskellige papirkvaliteter etc. Kunstnerbøgernes taktile kvaliteter lader sig i sagens natur ikke formidle, men det ville have været rart med endnu flere farvegengivelser for på den måde at give læseren et bedre indtryk af publikationerne. Når det er sagt, er det jo i høj grad bundet op på økonomi, og ud fra de knappe midler, der som regel er til rådighed ved denne type bogudgivelser, er det lykkedes at skabe en både indbydende og æstetisk bog i overensstemmelse med indholdet.

Et mindre irritationsmoment er struktureringen af teksterne, hvor danske og engelske tekster sidestilles i spalter i et noget forvirrende layout, hvor den danske tekst nogle steder er placeret i højre spalte, andre steder i venstre i et system, der ikke virker hverken særlig logisk eller læsevenligt.

 

Om bidragydere og udvalg af kunstnere

Som med det kvalificerede udvalg af kunstnere i bogen er der lagt væk på et kvalitativt udvalg af bidragydere med indgående kendskab til området, men dog med en vis bredde i sammensætningen. Skønt bogens fokusområde er den danske kunstnerbog, har man eksempelvis klogelig valgt at inkludere bidrag af to velrenommerede udenlandske forskere på området, nemlig Anne Moeglin-Delcroix og Johanna Drucker. På listen over bidragydere er blandt andre Jacob Fabricius, Mikkel Bolt, Claus Carstensen, Ane Hejlskov Larsen, Tania Ørum og Mette Sandbye, med andre ord etablerede stemmer i den hjemlige kunstkritik. Men herudover bidrager også en række yngre kunstnere, forlæggere, litterater, kunsthistorikere, kritikere, kuratorer og sågar studerende (oftest flere ting på én gang). Det er dejligt, når en publikation viser det overskud at invitere ”nye” kritiske stemmer inden for i folden, og kombinationen af forskellige faglige udgangspunkter og indfaldsvinkler burde i teorien medvirke til en mere nuanceret og afvekslende læseoplevelse. Dette er dog ikke helt tilfældet i Danske Kunstnerbøger, hvor teksterne, der alle har et højt fagligt niveau og anvender et nøgternt, akademisk sprog, synes bygget op omkring den samme formelle struktur. I en bog, der omhandler en på alle måder anarkistisk og uforudsigelig genre, kunne man efterspørge, at teksterne i videre udstrækning afspejlede skribenternes personlige engagement og en større grad af løssluppenhed eller overskud – om ikke andet på det formelle plan og selvsagt uden at give køb på det akademiske ståsted.

Når det er sagt, er Danske Kunstnerbøger en omfattende og pertentlig antologi, skrevet ikke alene på et indgående fagligt kendskab, men også på passion og kærlighed til formatet, hvilket skinner igennem langt de fleste steder. Skønt bogen i kraft af det monumentale format mimer coffee table-bogen, er der primært tale om et værk af fagfolk skrevet til fagfolk. Folkeeje bliver kunstnerbogen næppe nogensinde, men antologien hiver den frem af mørket og kaster lys over en temmelig udgrænset, men ikke desto mindre væsentlig genre i dansk kunstliv. Med den engelske oversættelse af bogen vil Danske Kunstnerbøger forhåbentligt bidrage til et større fokus på genren herhjemme og i det internationale akademiske miljø. At det fortsat vil være en forholdsvis lille gruppe dedikerede papirpassionerede entusiaster, der hengiver sig til kunstnerbogen, er en anden sag.