Ambitiøs undervisningsbog om samtidskunst hæver niveauet og gør op med myterne
Anne-Sophie K. Rasmussen, mag.art.
For øjeblikket 2 – Samtidskunst til billedkunst er ved første øjekast en smule uoverskuelig – lidt som et puslespil med 1000 brikker. Heldigvis gør udbyttet af at samle brikkerne i denne nye undervisningsbog om samtidskunst enhver sådan sammenligning til skamme.
Bogen, der særligt henvender sig til billedkunst på B-niveau i gymnasiet og på HF, efterfølger For øjeblikket 1 – Samtidskunst til billedkunst, der som udgangspunkt var rettet mod billedkunst på C-niveau. Den suppleres af en hjemmeside med yderligere tekster og forslag til opgaver.
Lys i mørket
Alene det, at disse bøger eksisterer og insisterer på at tage faget billedkunst seriøst, er prisværdigt i en tid, hvor det generelt er nedprioriteret, og hvor udvalget af undervisningsbøger om kunst mildt sagt er pauvert. Det er desuden et modigt projekt med adskillige indbyggede faldgruber at forsøge at sammenfatte et felt, der er så bredt og heterogent som samtidskunsten, og gøre det overskueligt for gymnasieelever – og andre for den sags skyld. At projektet så oven i købet lykkes på de givne præmisser, er værd at juble over.
For øjeblikket 2 kræver, at både lærer og elever har et vist ambitions-niveau. Bogen er nemlig ikke bange for at sætte barren højt i forsøget på at udrulle samtidskunsten for læseren. Til gengæld er de komplekse problemstillinger beskrevet i et ligefremt sprog, der bærer præg af, at forfatterne, der alle på den ene eller anden måde arbejder med samtidskunst, ved, hvad de taler om.
Opgør med samtidskunstmyterne
I bogens introduktion stiller Ditte Vilstrup Holm et af de helt store spørgsmål om samtidskunsten: Hvad er det for kriterier, der skal bestemme, hvilke værker og kunstnere, som er repræsentative for en kunstscene, der i kraft af sin samtidighed er under stadig udvikling? Det er et yderst relevant spørgsmål for en bog som denne, der netop er baseret på et udvalg, der tilstræber at være repræsentativt. For er det overhovedet muligt at beskrive samtidskunsten på denne måde uden at trække samtiden ud af den? Efter at have læst bogen til ende står det klart, at forfatterne stort set har lagt disse spekulationer på hylden til fordel for en direkte og uprætentiøs tilgang til kunsten på nutidens globale scene.
Det lykkes bogen at afmystificere samtidskunsten og fastholde, at den kan beskrives og analyseres ligesom anden kunst. Ved at give eksempler på, at samtidskunst ikke blot kan være spændende og berigende, men også noget, som er potentielt tilgængeligt for alle, og for en del mennesker endda et job, gør bogen op med kejserens nye klæder-syndromet, der vil gøre samtidskunsten til noget, som kun særligt indviede kan værdsætte. Dette kommer også til udtryk i fjerde kapitels værkanalyser.
På tværs af tid og sted
Ligesom samtidskunsten er under konstant udvikling, fornemmer man, at også forfatternes holdninger har udviklet sig fra etteren til toeren. Et væsentligt irritationsmoment fra den første bog var netop dens adskillelse af kunsthistorien fra samtidskunsten. I anden bog har man heldigvis bevæget sig bort fra den simplificerede beskrivelse af kunsthistorien som en ubrudt progression fra det rent håndværksmæssige til det rent konceptuelle og hen imod en erkendelse af, at det ofte er sammenhængene på tværs af tid og sted, der gør samtidskunsten dynamisk og relevant.
Veloplagt appetitvækker
For øjeblikket 2 favner bredt i sine bestræbelser på at kortlægge en lang række af samtidskunstens strategier og udtryksformer. Dette taget i betragtning kan det ikke undgås, at de enkelte emner får karakter af generelle introduktioner og ikke når rigtigt i dybden, til trods for bogens ganske imponerende omfang. Det er ikke desto mindre en fornuftig disposition ud fra den betragtning, at bogen meget vel kan være elevernes første møde med egentlig kunstlitteratur. Ved at introducere emnet så bredt og appetitvækkende som muligt og suppleret af talrige flotte illustrationer, gør forfatterne deres bedste for, at det ikke bliver det sidste.
Man har klogelig valgt at lade hvert afsnits tematik illustrere af en lang række værker, der giver eksempler på nogle af alle de ting, kunst kan være, i stedet for at bruge lang tid på at diskutere, hvad kunst er, uden nogensinde at nå et svar. Således er der, ligesom i etteren, også afsat en del plads til kunstnerpræsentationer. Udvalget er foretaget med tanke på dels at præsentere så mange forskellige strategier og udtryksformer som muligt, og dels på at store navne som Damien Hirst, Rineke Dijkstra og Jeppe Hein blandes med mindre kendte, men samtidig betydningsfulde kunstnere som den internetbaserede kunstnergruppe Etoy og den brasilianske kunstner Rivane Neuenschwander.
Ditte Vilstrup Holm og Cecil Bojsen Haarder, der har skrevet præsentationerne, har udnyttet pladsen godt ved at pege på sammenhænge mellem de valgte kunstnere og andre kunstnere, både samtidige og ældre. Som når Leandro Erlichs installationer sættes i relation til surrealisternes malerier, og Jakob Boeskov sammenlignes med The Yes Men. På den måde undgår de, at biografierne bliver noget, man ligeså godt kunne finde på Wikipedia, og der åbnes for en bredere forståelse for sammenhænge på tværs af tid og landegrænser.
Bag facaden
For øjeblikket 2 adskiller sig hovedsageligt fra forgængeren ved at bevæge sig ud over kunstværker og kunstnere og i højere grad fokusere på kunstscenen som helhed. Således er et forholdsvist langt todelt kapitel dedikeret til museologi og kuratering. Her introduceres læseren for nogle af de institutionelle og økonomiske sider af kunstscenen, der også i høj grad er med til at definere og sætte dagsordenen for samtidskunsten.
I museologiafsnittet kaster Helle Ryberg et blik tilbage på museets rolle igennem tiden; og forskellige tilgange til udstillinger og formidling på henholdsvis museer og gallerier og i det offentlige rum tages op til overvejelse.
I kurateringsafsnittet fokuserer Andreas Brøgger på kuratorens rolle som producent af udstillinger, og i visse tilfælde medproducent af kunstværker, igennem forskellige former for nutidig kuratering, herunder også kuratering som outreach og kuratering på sociale medier. Han tager udgangspunkt i sine egne erfaringer som kurator og beskriver nogle af de overvejelser, der går forud for en udstilling. De valgte cases er henholdsvis det tværfaglige og stedsspecifikke udstillingsprojekt KURS: HAVNEN, HØJEN, SØEN, TORVET, TRÆET fra 2009 som var et samarbejde mellem fem kunstmuseer på Vest- og Sydsjælland, og videokunstfestivalen FOKUS i 2011. Hvis man i beskrivelsen af disse, i øvrigt relevante cases, kan synes, at der er lovlig meget fokus på idé og konceptudvikling og tilsvarende lidt på selve produktionen, kan man glæde sig over den afslutningsvise arbejdsplan. Her beskrives kuratorens alsidige ansvarsområder nøgternt og sagligt, og forestillingen om udstillingen som en statisk og permanent enhed med kuratoren som en slags kransekagefigur på toppen punkteres.
Den fremragende præstation
Bogens sidste kapitel, skrevet af Malene Vest Hansen, tager tråden op fra introduktionen og ser på samtidskunsten fra et historiografisk perspektiv. Således kredses der atter ind på spørgsmålet: ”Hvad er samtidskunst?”, et spørgsmål, der aldrig vil kunne besvares endeligt.
Skulle man alligevel blive stillet det vanskelige spørgsmål af en gymnasieelev eller en anden, kan man med god samvittighed anbefale dem at læse For øjeblikket 2. Der vil i sagens natur altid mangle nogle brikker, men bogen besvarer alligevel spørgsmålet til et 12-tal.