Af Ann-Sofie N. Gremaud, ph.d. i visuel kultur

På trods af sine kun 159 sider favner denne samling af såkaldte “tænkestykker”, essays og et interview bredt med sine korte, men indsigtsfulde bidrag. De behandlede værker er smukt gengivet, og teksternes temaer er ambitiøse. Som en samlet helhed er Planter i bevægelse således et stort lille værk i sig selv, og som bagsideteksten slår fast, er der tale om en samling refleksioner, hvis gyldighed rækker ud over funktionen som udstillingskatalog for en udstilling af samme navn.

Blandt bidragyderne til samlingen er blandt andre antropolog Anna Tsing, filosof Bruno Latour, sociolog Anders Blok, kunsthistoriker T.J. Demos og antropolog Natasha Myers. I de såkaldte “tænkestykker” indgår skribenterne i en dialog med et værk eller en værkserie, og med udgangspunkt i disse diskuteres nogle af vor tids mest presserende og komplekse problemstillinger, som relaterer sig til menneskets fortolkning af naturens processer. Relationen mellem det menneskeskabte og det naturlige – både teoretisk og i fysiske møder – er et tilbagevendende tema i kunsthistorien såvel som i filosofien, naturvidenskaben og antropologien. Et flertal af bidragyderne beskæftiger sig normalt ikke primært med kunst, og dette medvirker til, at tekstsamlingen taler ind i det tværdisciplinære felt, som også samtidskunsten er indflettet i.

Overordnet udfordrer bidragene forestillingen om planter som et symbol på rodfæstelse og ro. Teksterne og værkerne behandler forskellige aspekter og fortolkninger af bevægelse: imperialisme, global fragt og handel, sansemæssig og emotionel bevægelse, idéer om invasive arter etc. Flere tekster og værker afsøger også planternes egen logik, som Anna Tsing, inspireret af Koichi Watanabes værker, sammenligner med buddhismens filosofi. Planternes bevægelser og logik kaster på forskellig vis lys over civilisationens sårbarhed, og i visse tilfælde over dens manglende evne til at bevæge sig i sameksistens med naturen. I nogle af værkerne er der både præ- og postcivilisatoriske scenarier, hvor planter har vokset og bredt sig på en måde, som minder beskueren om, at forhandlingen mellem menneskelige konstruktioner og de omgivelser, vi bygger i, er en bølgende bevægelse: frem og tilbage.

Med sine bidragydere viser Planter i bevægelse, hvordan planterne inspirerer og udfordrer kunstnere og forskere til at krydse og gentænke grænserne mellem forskellige discipliner og metodiske tilgange. I både værker og tekster bevæger bidragyderne sig elegant i et felt, hvor naturvidenskabelige og kunstneriske metoder diskuteres og afsøges. Dermed repræsenteres og undersøges planterne via metoder som afstøbning, pigmentblanding, installation, fotografi, statistisk databehandling og klimamodeller samt destillering og dissektion.

Teksterne angriber ontologiske spørgsmål om, hvordan begreber som natur, civilisation, menneske og kultur relaterer sig til hinanden fra forskellige geografiske perspektiver. I sin tekst – et “tænkestykke” – tager Anders Blok udgangspunkt i Camilla Berners fotografiske serie, som skildrer bynatur og plantesamlinger fra blandt andet Kongens Nytorv i København. Både Bloks tekst og Berners værker rejser spørgsmål om, hvorvidt et begreb som bynatur giver mening, og om hvor naturen findes – også i et landbrugsland som Danmark.

Natasha Myers bidrager med et essay om behandling og fortolkninger af globale klimadata, hvor hun, på linje med filosoffen Donna Haraway, kritiserer det antropocæne narrativ for at installere en antropocentrisk fortælling om menneskehedens tragiske forsvinden. Dette perspektiv foreslår hun, at vi forlader til fordel for et “plantropocænt” narrativ, som fremhæver vores tætte (kemiske) sameksistens med planterne.

Bogen afsluttes med et interview med Bruno Latour foretaget af redaktøren Line Marie Thorsen og Anette Vandsø. Her diskuterer Latour sit samarbejde med både kunstneren Alexandra Arènes og en række naturvidenskabsfolk om at skabe nye måder at visualisere jorden på – ikke blot for at gøre den mere begribelig for mennesker, men for at anskueliggøre de skopiske regimer som filtrerer vores eksistens i og med naturen.

Planterne i tekstsamlingens ”tænkestykker”, essays og værker er monstrøse, skrøbelige, poetiske, vilde, ordnede, antropomorfiserede og æstetiserede. Bogens smukke udførelse bidrager til en sanselig helhedsoplevelse, som både drager, udfordrer og vækker til eftertanke.