Af Laura Søvsø Thomasen, mag.art., ph.d.-stipendiat
Det, der kan siges med blomster og mere til, bliver rigt præsenteret i kataloget til udstillingen Blomster og Verdenssyn, hvor især 1600-tallets blomstermotiver sættes i relation til skiftende verdensbilleder fra middelalderen og renæssancen til den moderne periode.
På inderflappen til Statens Museum for Kunsts (SMK) katalog om Blomster og Verdenssyn får man at vide, at dette ”ikke bare [er] ’endnu en bog’ med billeder af kønne blomster”; og det står da også hurtigt klart, at selvom værket er rigt illustreret, så går bogen meget dybere end blot et par ’kønne blomster’.
SMK’s katalog er redigeret af Eva de la Fuente Pedersen og Hanne Kolind Poulsen og indeholder bidrag fra en række kunsthistorikere, konservatorer og botanikere. Udstilling såvel som katalog tager udgangspunkt i to værker – såkaldte florilegier – fra Den Kongelige Kobberstiksamling, nemlig Gottorfer Codex og Det Grønne Florilegium. De to værker blev udarbejdet på foranledning af hertug Frederik den 3. (1597-1659, hertug fra 1616) af Slesvig-Holsten-Gottorp i midten af 1600-tallet af den tyske kunstner Hans Simon Holtzbecker (d. 1671) som kataloger over planter og blomster, der fandtes i haverne ved Gottorp Slot. Tilsammen indeholder værkerne flere end 1000 illustrationer af blomster, og ud over en omfattende restaurering af værkerne har man haft et hold af botanikere fra Statens Naturhistoriske Museum til at artsbestemme blomsterne i Det Grønne Florilegium. På trods af at omdrejningspunktet for kataloget er placeret i 1600-tallet, bliver det gjort klart, at der fokuseres bredt på perioden fra slutningen af renæssancen til 1800.
Kataloget Blomster og Verdenssyn består af ni kapitler, der skifter mellem indlæg fra kunsthistorikere, konservatorer og botanikere. Især kapitlerne om stillebenets udvikling over 250 år (af de la Fuente Pedersen) og et nærstudium af Holtzbeckers værker (af Kolind Poulsen) dominerer bogen både i omfang og indhold. Et mod- og medspil til disse udgøres af kapitlerne, der omhandler dels konserveringen af værkerne og dels SMK’s bevaringsafdelings restaurering af flere end tyve blomsterbilleder fra Tyskland og Nederlandene. Igennem disse kapitler får man yderligere et spændende indblik i både konserveringsarbejdet samt en næsten taktil fornemmelse af materialer og farver, som de afdækkes og udfoldes med eksempler, der både inkluderer infrarødbilleder, røntgenbilleder og detailudsnit.
På den ene side kunst, på den anden side naturvidenskab
Overordnet set har bogen to centrale idéhistoriske diskussionspunkter, nemlig dels forholdet mellem naturen (og heri naturvidenskaben) og kunsten, og dels forholdet mellem blomsterbillederne og de samtidige historiske udviklinger i verdenssyn. Forholdet mellem naturvidenskaben og kunsten er et klassisk diskussionsemne, især når det drejer sig om værker, som øjensynligt både har æstetiske og naturvidenskabelige træk. Således diskuteres det igennem bogen, hvorvidt blomsterbillederne, som vi møder i Gottorfer Codex og Det Grønne Florilegium, skal betragtes æstetisk eller naturvidenskabeligt.
I kapitlet ”Planterne i florilegierne”, skrevet af syv botanikere, står det klart, at mange af Holtzbeckers malerier – på trods af deres naturalistiske stil og øjensynlige naturvidenskabelige nøjagtighed – ikke er ’korrekte’ gengivelser. Holtzbeckers blomstermotiver er ofte idealiserede (der repræsenteres eksempelvis ikke blomster med insektbid eller visne blade), og, som det var sædvane i 1600-tallet, blev blomsterne malet ud fra mønsterbøger. Deres eksakte udseende blev ofte nedprioriteret, hvilket yderligere kan gøre det svært for moderne botanikere at bestemme planten. Det pointeres i bogen, at der i Det Grønne Florilegium er lagt meget mere vægt på æstetikken end i Gottorfer Codex. For eksempel, argumenteres det, er der i Det Grønne Florilegium ikke afbilledet ’grimme’ rødder – men for denne anmelder står det ingenlunde klart, hvorfor rødder skulle være mindre æstetiske og dermed også være genstand for mere naturvidenskabelig analyse end resten af planten. Som for så mange andre billeder, der befinder sig på kanten mellem naturvidenskab og kunst, forbliver diskussionen om, hvorvidt Holtzbeckers værker primært er udtryk for æstetik eller naturvidenskab, uafklaret.
Blomster og Foucaults epistemer
Det andet diskussionspunkt, som bogen tager fat på – og som titlen refererer til – omhandler forholdet mellem blomsterne skildret i værkerne og de skiftende verdenssyn i 1600-tallet. Forholdet mellem verdenssyn og blomsterbilleder ligger som en understrøm i de fleste kapitler, men udfoldes mest udførligt i kapitlerne af de la Fuente Pedersen og Kolind Poulsen nævnt ovenfor. Hos begge forfattere inddrages Foucaults epistemeteori, og særligt overgangen fra middelalderen og renæssancens tankegang til det, Foucault kaldte det klassiske episteme, ses som en vigtig komponent i undersøgelsen af 1600-tallets blomsterbilleder. De la Fuente Pedersens kapitel sætter sig ambitiøst for at illustrere stillebenmaleriernes udvikling gennem 250 år (1550-1800) set gennem eksempler fra SMK’s samlinger. Kapitlets styrke ligger i gennemgangen af udviklingen fra 1500-tallets blomstermotiver til den nederlandske og tyske tradition for stillebenmalerier i 1600-tallet. Kapitlet er i sin helhed velskrevet og har flere interessante pointer og observationer. Derimod er det først på de sidste sider af det omfattende kapitel, at 1700-tallet berøres på trods af, at det, også i dette kapitel, gøres klart, at den primære periode i fokus er 1600- og 1700-tallet. I forhold til udviklingen igennem 1700-tallet diskuterer de la Fuente Pedersen blandt andet, hvordan blomsterbilleder gik fra at være en eftertragtet genstand i købmandsborgerskabet i 1600-tallet til at vinde mere og mere indpas som udsmykninger på slotte og ved hoffer.
Kolind Poulsens bidrag behandler Holtzbecker og hans samlede værker indgående, og disse sættes elegant ind i en relevant historisk kontekst, blandt andet med fokus på samtidens syn på blomster og blomsterbilleder. I slutningen af kapitlet tages temaet om naturvidenskaben og æstetikken op igen, men den samlede videnskabshistoriske fortælling ses primært i forhold til Foucault, som ud fra et videnskabshistorisk synspunkt ender med at blive lidt for generaliseret og usammenhængende. Her kunne man have skelet til en antologi som The Art of Natural History, redigeret af Therese O’Malley og Amy R. W. Meyers, som detaljeret adresserer relationerne og berøringsfladerne mellem forskellige videnskabelige discipliner og æstetikken i botaniske illustrationer i den samme periode, som der er fokuseret på i Blomster og Verdenssyn.
Katalogets fokus på Holtzbeckers billeder sætter således 1600-tallets blomstermotiver og deres udvikling ind i en rig række samtidige perspektiver fra kunst og naturvidenskab til generel historisk kontekst. Hvad der måske savnes, er en bredere diskussion af blomsterbilledernes udvikling og betydning igennem hele perioden fra slutningen af renæssancen til begyndelsen af 1800-tallet. Men da bogens behandling af 1600-tallet og overvejelser omkring de epistemiske brud med renæssancens og middelalderens tankegang fremstår så stærke, er dette en mindre indvending. I forbindelse med bruddene i overgangen fra renæssancen til det klassiske episteme er det især værd at fremhæve kapitlet af Finn N. Rasmussen om de forskellige orkideer i Holtzbeckers værker, hvoraf cirka halvdelen har fugle, små mænd og insekter som del af blomsten. Disse zoomorfe blomster leder tankerne hen på renæssancen og middelalderens hybrider mellem natur og kunst og er et fremragende eksempel på, hvordan Holtzbeckers værker er præget af tidens brud og diskussioner om kunst og natur.
Når det siges med blomster
Blomster og verdenssyn indeholder følgende bidrag:
Eva de la Fuente Pedersen, ”Floras verden: Stilleben i Statens Museum for Kunsts Samling 1600-1800”
Anne Haack Christensen og Hannah Tempest, ”Den særlige kunst at male blomster”
Hanne Kolind Poulsen, ”To blomsterbøger i Den Kongelige Kobberstiksamling”
Niels Borring, Christian Balleby Jensen og Anja Scocozza, ”Gottorfer Codex – et bogværk i fire bind”
Ulrich Schneider, ”Havekunst i videnskabens tjeneste”
Folmer Arnklit et al., ”Planterne i florilegierne”
Det omfattende katalog afsluttes med et kort kapitel, skrevet af Henrik Holm, om de mere symbolske betydninger og handlinger i forbindelse med blomster og det at give og modtage blomster. Heri behandles kort blomsternes symbolik i forhold til blandt andet kvinden, reklamer, ægteskabet, sex og overgangsritualer. Dermed bringes læseren for første gang reelt ud af 1600-tallet og ind i nutiden, og som sådan er der gode pointer at hente. Man kunne dog overveje, hvorfor kapitlet ikke indleder bogen; så kunne man i stedet have brugt et afsluttende kapitel til at samle op på de to overordnede skæringspunkter mellem kunsten og naturen (og naturvidenskaben) på den ene side og mellem de skriftende opfattelser af verden i den tidlige moderne periode og blomstermotiverne på den anden. En sådan opsummering er i stedet overladt til læseren, som dog har fundet rig inspiration og mulighed for fordybelse i de enkelte kapitler. Med Blomster og Verdenssyn har vi fået et godt udgangspunkt for æstetisk betagelse af – samt nye akademiske perspektiver på – hvad man ikke blot kan kalde ’kønne blomster’.
Udstillingen Blomster og Verdenssyn på Statens Museum for Kunst løber frem til d. 20. oktober 2013. I forbindelse med udstillingen udgives også en faksimile af Det Grønne Florilegium på Prestel Verlag, München.
Litteratur
O’Malley, Therese og Amy R. W. Meyers (red.), The Art of Natural History – Illustrated Treatises and Botanical Paintings, 1400-1850 (New Haven: National Gallery of Art, Washington, 2008).