Som kunsthistorikere lægger vi uophørligt nyt til hver vores mentale lager, sætter nye værker på plads på hylderne, byder nye kunstnere indenfor. Lageret er i flux, dets indhold flyttes rundt, ting hentes frem, andre synker dybere og dybere ned i støvet. Her står kendingene, der længe forekommer stabile, uforanderlige, indtil de pludselig en dag er forandrede, næsten ugenkendelige, fordi vi selv forandres, og blikket bliver et andet. Som fagfolk tager vi kending af kunsten, følger færten af det ukendte og lader det indgå.
Vi skriver kunsthistorie for at fortælle om alt det, vi har på lager og på hjerte. Bøgerne, som bliver anmeldt i dette nummer af Kunsthistorie Bogliste, handler om gamle, såvel som nye kendinge. Wiedewelts og Thorvaldsens arbejder kræver ingen nærmere introduktion, og alligevel rummer de, som bøgerne viser, ubekendte; der er mere at fortælle. Om det enkelte, fremtrædende værk, som nu Thorvaldsens Kristus. Om grupper af arbejder, som samme kunstners tegninger. Eller om værkets aktualitet, hvor Wiedewelt fortsat fænger.
Mere ukendte egne kan også udforskes, lad os sige Amager, der i 1800-tallet kastede folkelivsmotiver af sig, men også siden har givet stof til kunstnerisk afsøgning af spørgsmål om lokalitet. Stilretninger, som eksempelvis skønvirke, kan være ledetråde, eller måske snarere linser, hvorigennem man får øje på fællestræk og forbindelser. Eller man kan dykke ned i et årti og en kunstart, her drejer det sig om 1960’ernes arkitektur, og lade alt det endnu ukendte sive ud langs konturen af kendingene. Lad os linde på lagerets dør. Bringe det bestående i bevægelse, bringe nyt ind. God fornøjelse!
Redaktionen
Kontakt os gerne med kommentarer og forslag ved at klikke hér